Hvordan laver kreditforeninger en fortjeneste?

Kreditforeninger opkræver typisk lavere rente end bankerne for de lån, de giver til medlemmerne. Samtidig betaler de højere renter end bankerne på de investeringsprodukter, de tilbyder. Med dem tager i mindre penge og udbetaler mere, spekulerer mange på, hvordan det er, at de kan tjene penge.

Historie af kreditforeninger

Ifølge National Union Association for Credit Union var den første kreditforening dannet af en gruppe vævere i 1844. De samlede deres kapital for at få bedre priser på deres materialer. Ideen spredte først til Tyskland i 1850 til Canada i 1901 og til USA i 1908. Ideen udviklede sig fra forretningssamarbejde til fagforeninger, der samler ressourcer og endelig til den struktur, vi kender i dag.

Struktur af kreditforeninger

Kreditforeninger er ikke for-profit-enheder. De samler deres medlemmer penge for at investere disse penge og få bedre interesse end deres medlemmer kunne tjene på egen hånd. Nogle af pengene er udlånt til medlemmer til gode priser, og nogle af pengene er investeret uden for organisationen. De fungerer meget som banker, bortset fra at de drives af og for medlemmerne frem for en bestyrelse og aktionærer.

Operation Reserve

Selvom kreditforeninger ikke arbejder for at opnå fortjeneste, kræver forretningshistorien, at de skal dække deres forretningsomkostninger, herunder løn og overhead, ud over deres omkostninger ved at skaffe kapital. Og føderale bestemmelser kræver, at de opretholder en driftsreserve for at sikre, at de har tilstrækkelige kontanter til at dække tilbagetrækninger og lånefejl. For at gøre det skal hver kreditforening tjene mere penge end den bruger.

Rentesatser

Kreditforeninger, ligesom andre former for banker, udfører en omhyggelig afbalanceret handling mellem renten på deres lån og renten på deres konti. Penge går ud til hvert medlem baseret på renterne på opsparing, cd'er og andre rentebærende produkter. Penge kommer ind fra renterne på lån til medlemmer, oftest realkreditlån, kreditlinjer og auto lån. En stor del af driftsreserven kommer fra den lille margin mellem de brugte penge og de penge, der tjenes på renter for og fra medlemmer.

Udenfor Investering

Mange kreditforeninger bruger også deres medlemmers samlede penge til at investere i eksterne enheder som fonde, statsobligationer og valuta. Afkastet fra den samlede forbrugskraft opvejer langt de mulige afkast fra enkeltpersoner. Kombinationen af ​​denne investeringsindkomst og renter fra medlemskonti er, hvad der skaber overskudsgraden for kreditforeninger.