Indholdsfortegnelse:
Den konfødererede regering udstedte obligationer under borgerkrigen for at rejse penge til krigsindsatsen. Da krigen sluttede og regeringen opløst, nægtede den amerikanske regering at dække de konfødererede gældsforpligtelser, hvilket gjorde obligationerne værdiløse som gældsinstrumenter eller markedsværdipapirer. Samlere køber og sælger dog stadig forbundne obligationer, og en obligation i god stand kan have værdi som en samlerobligation.
Oprindelig ansigtsværdi
Den konfødererede regering og de lokale regeringer over hele Syden udstedte millioner af krigsobligationer under borgerkrigen. Obligationer med en pålydende værdi på $ 50 til $ 20.000 blev annonceret med en årlig rente på mindst 4 procent. Obligationerne kunne indløses i kontanter eller bomuld, og mange plantager og engelske bomuldsimportører købte obligationerne, nogle i sympati med krigsindsatsen og nogle som en investering.
Værdiløse værdipapirer
Obligationsindehavere har kunnet samle interessen i kun få år, og meget få har nogensinde set deres hovedstol igen. I slutningen af krigen blev syd forfaldet i gæld, og den føderale regering nægtede at betale kreditorer, herunder obligationsejere. Hvis denne erklæring havde tvivl, afhjalp en domstol sagen i 1924 ved at erklære 120 millioner dollar i obligationer, der blev holdt af rige briter værdiløse. Obligationerne har ingen værdi som finansielle instrumenter i dag.
Samlereobjekter
Samlere finder stadig værdi og interesse i forbundede obligationer som stykker af finanshistorie og borgerkrigsmemorabilia. Antique Trader nyhedsbrev bemærker, at få obligationer sælger for mere end $ 100, og dem, der gør, er i usædvanlig stand og har sjældne underskrifter eller designs. Selv med værdsatte funktioner er priserne meget subjektive.
Etablering af en samlet pris
Prissætning Forbundsobligationer som samleobjekter afhænger primært af, hvor meget en lille pulje af købere er villig til at betale baseret på de seneste priser på lignende obligationer, typen af obligation og dens tilstand. En af flere offentliggjorte felguider - som f.eks. "Indsamling af obligatorisk pengepolitisk feltguide" eller "Børneprisprisguiden", som opretholder en betalingsbaseret online database - kan hjælpe med prisfastsættelse.