Indholdsfortegnelse:
Harmoniserede årsregnskaber anvender internationalt standardiseret regnskabspraksis og et ensartet rapporteringsformat til at fremlægge en virksomheds finansielle oplysninger i ethvert land i verden. Formålet med dette er at lette finansielle sammenligninger mellem virksomheder i forskellige lande og forbedre ledelse og beslutningstagning vedrørende globale finansielle ressourcer. Det endelige mål er at maksimere verdensøkonomiens potentiale. International Accounting Standards Board - standardiseringsorganet for det uafhængige International Financial Reporting Standards Foundation - har ført initiativet til at oprette internationale regnskabsstandarder siden 1973. På trods af de åbenlyse fordele er der også en række udfordringer og ulemper for harmonisering af årsregnskaber.
Kulturelle forskelle
En af kritikerne på harmoniserede regnskabsstandarder er, at IASB ikke har fuldt ud taget hensyn til de kulturelle, politiske og sociale forskelle mellem landene. Dette er især relevant for deres gennemførelse i udviklingslande, hvor sprogbarrierer, holdninger til regnskabsmæssige og andre sociokulturelle aspekter kan påvirke deres fortolkning og anvendelse. Når de harmoniserede standarder for eksempel blev implementeret i Jordan, blev de først oversat til arabisk. Selvom tekniske regnskabsvilkår er veldefineret på arabisk, opstod der udfordringer, da den engelske terminologi var svært at fortolke eller bruges inkonsekvent og derfor vanskeligt at oversætte nøjagtigt.
Worldwide Acceptance
De nationale regnskabsstandarder er stærkt politiserede, og der er ofte en naturlig tendens til at placere den nationale økonomis interesser ud over de globale økonomiers interesser. Private virksomheder og professionelle regnskabsorganer har også en interesse i regnskabspraksis og regnskabsaflæggelse. Tryk fra disse grupper for at ændre eller afvise bestemte standarder kan bære stor vægt med politiske beslutningstagere. Vedtagelse af internationale finansielle standarder er opfyldt med yderligere udfordringer i udviklingslandene. De mangler ofte ressourcer og infrastruktur til at tilpasse nationale lovgivningsmæssige rammer og lovgivningsmæssige rammer for at indhente standarderne, hvilket gør det vanskeligt at gennemføre den korrekte gennemførelse.
International Håndhævelse
Succesen med harmoniseret regnskabsaflæggelse afhænger af, at de enkelte regeringer håndhæver overholdelsen af de internationale standarder, når de er gennemført. I 2008 fik de franske myndigheder banken Société Générale til at overføre nogle af sine tab fra 2008 til 2007, hvilket betyder, at årsregnskabet for 2008 så meget bedre end virkeligheden. Dette provokerede et internationalt udbrud, ikke mindst fra IASB. Når undtagelser gøres, underminerer det hele systemets integritet og gør det ineffektivt.
Træning og efteruddannelse
Når et land beslutter at harmonisere med de internationale standarder, skal dets virksomheder, revisorer og revisorer omskoles i de nye standarder og rapporteringsprocedurer for årsregnskaber. Kollegium og universitetsuddannelser på dette område skal også gennemgå væsentlige ændringer for at uddanne nye mennesker ind i erhvervet. Før nogen af dette kan ske, skal undervisere og professorer kræve træning, så de kan instruere fagfolk og studerende. Dette vil kræve udvikling af nye læringsmaterialer og læseplaner, nye undersøgelser for professionel licensering og ny regnskabssoftware og rapporteringssystemer. For yderligere at komplicere sager skal indførelsen af harmoniserede standarder indfases, så i to år er to forskellige systemer i drift. En sådan kompleks overgang kræver mange sikkerhedsmekanismer for at sikre ensartede resultater.